Bliv en nøglespiller i Nettos kantine – og sæt dit præg på fremtiden
Brænder du for god mad, kvalitet og glade gæster? Vil du være med til at forme og udvikle Nettos kantinekoncept? Så er det måske dig, vi leder efter.
Hos os bliver du en del af en stærk kultur, hvor kunden altid er i centrum. Vi går op i kvalitet – både i det, vi serverer, og i måden vi arbejder sammen på. Samarbejde, engagement og stolthed i faget er fundamentet for vores hverdag.
Vi er i konstant udvikling, og som kok hos os får du en unik mulighed for at sætte dit eget præg på retter, arbejdsgange og fremtidens kantineoplevelse.
Om jobbet:
Vi laver i snit mad til 200 plus glade gæster hver dag og lægger stor vægt på at lave vores mad fra bunden.
Vi er et lille team bestående at tre kokke og en opvasker og vores arbejdstider ligger mellem 07.00 til 15:00.
Hvem er du?
Du er faglært kok og har erfaring fra a la carte-restauranter. Du elsker at tage ansvar og trives med frihed i dit arbejde. Du er engageret i den daglige planlægning og bidrager aktivt til både struktur og kreativitet i køkkenet.
Samtidig møder du ind med en positiv indstilling, godt humør og lysten til at gøre en forskel – både for dine kolleger og gæster.
Hvad tilbyder vi?
Hos os får du ikke bare et job – du bliver en del af et fællesskab. Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn, gode medarbejderfordele og en arbejdsplads, hvor der er plads til både faglig og personlig udvikling.
Interesseret?
Så send din ansøgning allerede i dag, da vi behandler ansøgninger løbende. Ansøgningsfrist er 17. maj 2026.
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte køkkenchef Rasmus Weihrauch på telefon 8778 7850.